Jeg er ganske enkelt fascineret af at arbejde med mennesker, og de processer der skaber større livskvalitet ved at ændre ved fundamentale mønstre. Alle mennesker indeholder værdifulde ressourcer, og min drivkraft består i at aktivere de redskaber, der åbner op for nye muligheder og løsninger. Nedenunder kan du læse om min personlige proces, eller du kan vælge at gå direkte til mit CV.
Min egen historie
Man kan hvad man vil er et godt og gammelt ordsprog. For mange år
siden troede jeg, at jo mere jeg med viljens magt ville opnå en forbedring,
jo bedre udrustet blev jeg. Stor fejl, for viljen var ikke tilstrækkelig.
En del af mine musikstudier ved Københavns Universitet gik ud på at lære at synge. Indtil da havde jeg haft nemt ved at lære nye ting. Det var anderledes med sang. Det gik rigtig dårligt.
Hvis jeg skulle have lært at løbetræne, ro kajak, køre bil, danse lancier, slå græsplæne, spille computerspil eller designe en folder var jeg løbet ind i præcis den samme situation: Jeg fokuserede på målet fremfor processen. Hver gang jeg prøvede at lære noget nyt skete det samme - jeg gjorde mere og mere oven på mit i forvejen hårdt belastede system. Det var først i det øjeblik jeg holdt op med al den gøren, at tingene drejede i den rigtige retning.
Det gik som nævnt dårligt med sangen, og det ærgrede mig, men samtidig pirrede det min nysgerrighed. Og nysgerrigheden bragte mig i kontakt med alexanderteknik, en metode der balancerer ens opfattelse af sammenhængen mellem krop og sind.
Og hvordan skal det så forstås?Før jeg begyndte på alexanderteknik, pressede jeg mit hoved ned
i mine skuldre, hævede min brystkasse op mod ørene, stivnede
i armene, fastlåste åndedrættet, og det førte til
en fikseret og stiv krop og i virkeligheden også et fastlåst og overfokuseret sind.
Jeg gav kun mig selv en mulighed for at udføre tingene. I alexanderteknik
kaldes det misbrug, da krop og sind ikke får de optimale arbejdsbetingelser.
Kroppen låses fast på mindre plads, end den har fra naturens hånd.
Det mønster havde jeg i hele min adfærd, og da jeg oven i mønstrene
skulle lære at synge, intensiverede jeg det mønster af misbrug.
Disse erfaringer blev langsomt bevidstgjort gennem et intensivt forløb
af individuelle alexanderlektioner, hvor mine tillærte mønstre
blev erstattet af bevidste vaner, der hjalp mig videre i sangprocessen.
I mit tilfælde var viljen ikke er den bedste samarbejdspartner. Er krop
og sind først faret vild i sin fornemmelse for den naturlige proces,
er det nødvendigt at hente den viden frem igen, og det er ikke en intellektuel,
men en sansemæssig proces, og min vilje bundede i en disciplinær
og intellektuel forståelse. Alexanderteknik genskabte mit naturlige
sanseapparat, såvel som min evne til at være kreativ og stabiliserede
den gode brug af mig selv, og her var både disciplin og vilje en glimrende
drivkraft.
I mit tilfælde skulle der ganske mange individuelle lektioner til, før
jeg fandt frem til et bedre tanke- og bevægemønster, der var i
større overensstemmelse med den mængde kræfter og nærvær, det var
nødvendigt at bruge til at synge. Desuden førte det hele med
sig at jeg valgte at skifte karriere og uddanne mig til alexanderlærer.
Jeg har lært mine reaktioner og mig selv langt bedre at kende ved at
styrke min bevidsthed om lige netop mine mønstre, og det er en vedvarende
proces, der skal næres hver dag hele livet.