Ondt i ryggen, diskusprolaps og muskelsmerter kan trænes væk, men for omkring 25%
lykkes det ikke for.
Nutidens budskab om motion både som forebyggende og behandlende faktor i forhold
til "ondt i ryggen" er mere nuanceret end bare motion. Men hvad er der så af muligheder?
Vores kropsbevidsthed har behov for at blive styrket. Kroppen skal lære og ikke kun hovedet. Informationerne fyger om ørerne på os, vi skal præstere mere, og tiden føles knap. Det får os ofte ind i dårlige reaktionsmønstre, der stresser kroppen og forvrænger sansningen. Det kan betyde, at kroppens signaler fejlfortolkes eller overhøres. Armene spiller hver sin rytme, benene hver sin toneart og både overkrop og hoved prøver febrilsk at finde grundtonen. Vi må have dirigenten på banen med nye handlemuligheder. Dirigenten er vores base. Stedet hvorfra vi handler i dagligdagens gøremål. Det sted er afgørende for hvorvidt kroppen er foldet ud eller krummet sammen. Musikken klinger herligt, når alle dele af os følges ad.
Prøv at mærke efter på dig selv - er der harmonisk flow når du motionerer, når du
skræller gulerødder eller arbejder ved computeren? Eller er der steder der hurtig
trættes, smerter eller andre vigtige signaler du har brug for at høre? Måske lægger
du slet ikke mærke til, hvad din krop egentlig foretager sig? Du har fået vaner, og du
har vænnet dig til at føle dig hjemme i en krop med en forstyrret base.
Jo, motion er godt for os alle sammen. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, men
det der kan ændres, er måden den udføres på. For hører du til gruppen på de 25 % der
enten får det værre eller blot beholder status quo, så er det på tide at se på dit
grundlæggende bevægemønster.
I min praksis som alexanderlærer møder jeg ofte mennesker med et mislykket
motionsforløb bag sig. De er fortvivlede over motionens manglende effekt på f.eks.
muskelsmerter og stressede over forværringen af deres smerter - det skulle jo
være så sundt.
Else Hansen er en dame midt i halvtresserne, som kom til mig efter en
diskusprolaps og et mislykket træningsprogram på en rygskole. Hun havde stadig
iskiassmerter i det ene ben, mange smerter i lænd og nakke efter at have siddet
i kort tid ud over mange problemer med at få hverdagen til at hænge sammen p.g.a.
træthed og smerter. Desuden besad hun en stærk tro på, at jo flere øvelser hun
gjorde, jo bedre blev det hele. Et typisk eksempel på troen på "more pain - more
gain". Hun kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke fik det bedre.
Et bud på vej væk fra "more pain - more gain" findes hos F.M. Alexander (1869-1955).
Han udviklede en metode som nu er kendt som alexanderteknik. Den går i al sin enkelhed
ud på at blive bevidst om sine fysiske og mentale vaner. Alexander mente, at mange af
de sygdomme, det moderne menneske oplever, er forårsaget af stressrelaterede tilstande.
Stresstilstandene er med til at forårsage en hel eller delvis fejlprogrammering af
bevægemønstret, og Alexander udviklede sit eget undervisningssystem med vægten lagt
på at genopbygge bevægemønstret. Når en vane netop er blevet en vane, opfatter sanserne
den som naturlig, og det er i princippet en god konstruktion. Men er der gået kludder
i bevægemønstret, kan en vane være forkert programmeret, selvom den sanses som rigtig.
Et fastlåst bevægemønster vil følge personen i alle aktiviteter - også motion, og
derfor vil det for nogle forværres ved træning.
Alexanderteknik er derfor baseret på indlæring af nye og grundlæggende bevægevaner.
Når kroppen folder sig ud og bevæger sig frit, er det muligt at påvirke en række
symptomer fra bevægeapparatet og kunne motionere uden smerter. Det skete også for
Else Hansen efter en række lektioner i Sensoriet.