En større kropsbevidsthed giver bedre fornemmelse for kroppen, og det er grundlaget i den 110 år gamle alexanderteknik.
Når vi oplever spændinger, hovedpine, åndedrætsproblemer,
træthed, inkontinens eller andet skyldes det ofte, at "fejlprogrammeringer"
stresser vores krop. Stresstilstandene er med til at forme en hel eller delvis
fejlprogrammering af bevægemønstret, og alexanderteknik er et
undervisningssystem med vægten lagt på at genopbygge bevægemønstret.
Ofte presses kroppen sammen på mindre plads end den naturligt har brugt
for, måske på grund af dårlige arbejdsstillinger. En krummet
ryg og nakke giver hverken nerver, muskler, sener eller knogler mulighed for
at arbejde optimalt. Og så begynder symptomerne at dukke op.
Min 8-årige undervisningserfaring består af mødet med mennesker
hvor sansesystemet er blevet sløvet og upålideligt. Det er sket
uden de er klar over det eller klar over, hvilke konsekvenser det har - nemlig
en uhensigtsmæssig reaktion på selv meget simple opgaver. Reaktionen
ses som en sammenkrumning af hele rygsøjlen, så kroppen får
mindre plads end den naturligt har behov for. Når det har stået
på en vis periode føles det "naturligt" for kroppen
selvom det ikke er tilfældet. Følgerne er, at det bliver svært
at omsætte signaler fra krop og sind på den mest sunde måde.
Udgangspunktet for en sund sjæl i et sundt legeme er nemlig den helt
universelle funktionsmåde for alle mennesker som er grundstenen i alexanderteknik.
I alexanderteknik samles det i begrebet "brug". Brug omfatter både
vores fysiske vaner og vores mentale vaner. Undervisningen går kort
fortalt ud på at fremme og bevidstgøre den gode brug, der har
en række sundhedsbevarende egenskaber indbygget.
Karina fortæller om sine erfaringer med alexanderteknik
I mange år har jeg været plaget af inkontinens og rygsmerter.
Psykisk har jeg følt mig anspændt i selskab med mange mennesker
og almindelige dagligdags opgaver har stresset mig, især hvis der opstod
uventede situationer. Det er en ond cirkel som er meget svær at komme
ud af selv. Jeg har modtaget 10 lektioner, og alexanderteknik har lært
mig at rette opmærksomheden mod processen frem for mod målet.
Det er ikke altid nemt trods de enkle principper, for vanens magt er stor,
men det er utrolig dejligt at jeg lidt efter lidt påtager mig ansvaret
for mig selv.
Jeg har iagttaget en meget bedre blærekontrol og her har åndedrættet
betydet alt. En indre ro - ikke så påvirkelig af udefra kommende
krav - større spontanitet - mindre stress - bedre overblik - bedre
indlæring og hukommelse - større tålmodighed - bliver ikke
så let forskrækket og en bedre observationsevne. At være her
og nu uden at jage efter målet for vejen er målet, og målet
er endelig blevet uvæsentligt. Slut med muskelsmerter og træthed,
men en dejlig fornemmelse af at være let i kroppen og bevæge sig
opad og fremad - et middel til at imødegå tyngdekraften. Bedre
til at bruge muskelkraft uden at spænde og misbruge andre muskler.
Især åndedrættet er jeg blevet opmærksom på
da jeg har opdaget at i mange dagligdags aktiviteter holdt jeg vejret eller
trak det øverst i brystkassen. Med det blide og dybe åndedræt
helt ned i maven er jeg blevet bedre til at gå, stå, sidde, tale,
synge lidt og skrive. Det er svært at dele virkningen af alexanderteknik
op i fysiske og psykiske plusser af min brug af kroppen da det er helhedshelbredelse.
Fællestræk ved inkontinens
Jeg ser altid 3 fællestræk, når folk opsøger mig på
grund af inkontinens:
· et stort pres i bækkenområdet
· en bækkenhældning, der er kommet ud af kurs og
· en overfladisk vejrtrækning
For at begynde med det sidste punkt, så betyder et overfladisk åndedræt
en manglende "massage" af de indre organer. Åndedrættet
er kun aktivt i den øverste del af overkroppen, hvilket faktisk kun
er beregnet som en nødløsning. Luften skal helt ned og bølge
under navlen og om i lænden.
Prøv nu at være opmærksom på dit åndedræt
uden at ændre det. Registrer blot hvad der sker. Hvor er dit åndedræt
- i den nederste eller øverste del af overkroppen? Prøv nu at
tænke luften ned i mave og lænd ved at blødgøre
musklerne - ikke noget med at mase. Når du bruger din opmærksomhed,
kan du påvirke åndedrættet.
Bækkenhældningen er vigtig for den samlede kropsholdning. Når
kroppen krummes for meget sammen, ændrer det både bækkenhældningen
og skaber pres i bækkenet på grund af for lidt plads. For at ændre
de to ting er det nødvendigt at arbejde med at folde hele kroppen ud
fra top til tå. Det giver plads og bevægelighed som gør
os bedre til at sanse.
Alle disse ting er der selvfølgelig ingen der bevidst har tænkt
på at gøre mod sig selv, nej, tværtimod er det sket på
grund af en manglende bevidsthed om, hvad vi gør med os, og ikke mindst
hvad det betyder. På den måde vænnes vores kropsfornemmelser
til at noget føles rigtigt selvom det i virkeligheden er forkert, og
det kalder vi sansebedrag i alexanderteknik. Det kan heldigvis ændres.
Genoptræning af sanserne
Hver gang et menneske træder ind i min klinik, ser jeg på det
samlede bevægemønster uanset grunden til besøget. Den
første lektion handler om at få klarlagt problemstillingen -
at høre per- sonen fortælle sin historie og få en eventuel
diagnose fra lægen. Når jeg derefter arbejder med vedkommende,
er jeg altid ude efter at skabe et frit bevægemønster. Kan det
lade sig gøre, er der basis for at arbejde videre i et forløb
hvis personen har motivationen i orden. Det er jo meningen at der gradvist
skal ændres på bevægemønstret i dagligdagen, og det
kræver en aktiv medvirken fra elevens side for at få ændret
vanerne. Det er altid en individuel vurdering om alexanderteknik kan være
med til at afhjælpe de enkelte lidelser.
I begyndelsen af forløbet arbejdes med meget simple bevægelser
som stoppes og bevidstgøres, så snart de er på vej. Det
handler om, at hele bevægemønstret skal være koordineret
så både arme, ben, overkrop og hoved har et velsmurt samarbejde.
Dernæst skal de nye redskaber til forandring indarbejdes gradvis, og
det er nødvendigt med mange gentagelser for at vænne sig til
de nye mønstre. De gamle vaner der er med til at forårsage problemerne,
skal erstattes af nye vaner, der skaber bedre brug af det hele menneske.