De sidste mange år har der været en massiv indsats i arbejdsmiljøet,
hvor arbejdspladsen indrettes i forhold til hver enkelt medarbejder. Ligeledes
har offentlige kampagner sat fokus på motion som både en forebyggende
og lindrende faktor i forhold til både smerter og sundhed i større
perspektiv. Smerter er dog stadig en stor del af vores hverdag, for hver femte
dansker slås med kroniske smerter. Mest ramt er bevægeapparatet
med lidelser i led og muskler, hvilket typisk ytrer sig som rygsmerter,
spændingshovedpine, infiltrationer, ledsmerter og gigt. På den baggrund er det relevant
at fundere over spørgsmålet - hvorfor er smerter stadig så
omfattende et problem?
Livets impulser
Menneskets vilkår består grundlæggende i at modtage impulser
fra os selv og fra den omgivende verden. Disse impulser afføder forskellige
reaktioner i os, og det er interessant at iagttage disse reaktioner - for
reagerer vi altid på den bedst mulige måde? Mange informationer
stryger automatisk gennem os uden at passere den bevidste del af vores hjerne,
og det er med til at låse os fast i nogle dårlige vaner, og det
gør os mindre egnet til at reagere på den optimale måde.
De mekanismer har meget stor indflydelse på de mange mennesker, der
døjer med smerter fra bevægeapparatet. Smerter som der tilsyneladende
ikke findes en biokemisk forklaring på.
Motion og arbejdsmiljø er ikke nok
Nå det hele på den halve tid ser ud til at være en strategi
mange mennesker bruger for at få hverdagen til at hænge sammen.
Derfor er det ikke nok med fokus på motion og arbejdsmiljø, men
i høj grad på den indstilling vi har, når vi er på
arbejde og dyrker motion. Hvad er det vi rent faktisk gør? Sidder vi
og falder sammen i kroppen foran computeren er det ikke nok, at stol, bord
og lys er indstillet korrekt - det er endnu vigtigere, at vi som sansende
individer er indstillet korrekt.
Hver dag modtager vi utallige signaler fra krop og sjæl, som hjælper
til med at guide os i den rigtige retning. Det er en vigtig del af vores
overlevelsesmekanisme.
Vores sanser er en integreret del af nervesystemet, som fungerer som en stadig
strøm med vekslende intensitet. Den mekanisme bør sikre, at
vi hele tiden er årvågne og klar til at handle på det vi
sanser. Men når intensiteten i nervesystemet bliver for ensformig, sløves
sanserne, og så bliver handlingen ubevidst og skal ikke længere
godkendes af hjernen for at blive udført. På den måde kan
vi komme til at overhøre signaler, som der er god grund til at tage
alvorligt. De sløvede sanser kan vækkes til live ved at genoprette
impulsstrømmen i nervesystemet, så de igen kommer til at fungere
perfekt. Det gøres ved at bevidstgøre de vaner og reaktioner,
som er blevet for automatiske.
Bevidste sanser
Alle vaner og reaktioner påvirker vores brug og dermed vores funktion
- det påvirker os f.eks., at kroppen falder sammen, hvad enten vi er
bevidste om det eller ej. Alexanderteknik tager udgangspunkt i den størst
mulige bevidsthed om vores vaner - både de gode og de dårlige.
For at være i stand til at ændre en vane skal man være bevidst
om at den findes. Dernæst skal vanerne godkendes af hjernen, og for
at styrke den proces er det vigtigt at stoppe op inden handlingen for at kunne
påvirke processen. I løbet af en lektion i alexanderteknik arbejdes
der med en række enkle aktiviteter for at oparbejde bevidstheden om
reaktionerne i forskellige situationer. Meningen er, at nervesystemet bringes
tilbage til at kunne fungere på en naturlig og årvågen facon.
Muligheden for at vælge en passende reaktion bliver på den måde
bevidstgjort - man kan gøre som man plejer med de konsekvenser, det
nu har, eller man kan vælge en ny version og både overskue og
sanse konsekvenserne af den. Denne fremgangsmåde kan anvendes i alle
de situationer livet byder os.
Bedre brug styrker sundheden
En stor del af en alexanderlærers dagligdag er mødet med mennesker,
hvor sansesystemet er blevet sløvet og upålideligt. Det er sket
uden de er klar over det, eller klar over hvilke konsekvenser det har - nemlig
en uhensigtsmæssig reaktion på selv meget simple opgaver. Reaktionen
ses som en sammenkrumning af hele rygsøjlen, så kroppen får
mindre plads end den naturligt har behov for. Når det har stået
på en vis periode føles det "naturligt" for kroppen,
selvom det ikke er tilfældet. Følgerne er, at det bliver svært
at omsætte signaler fra krop og sjæl på den mest sunde måde.
Udgangspunktet for en sund sjæl i et sundt legeme er nemlig den helt
universelle funktionsmåde for alle mennesker, som er grundstenen i F.M.
Alexanderteknik. I alexanderteknik samles det i begrebet "brug".
Brug omfatter både vores fysiske vaner og vores mentale vaner. Undervisningen
går kort fortalt ud på at fremme og bevidstgøre den gode
brug, der har en række sundhedsbevarende egenskaber indbygget.
Det sansende menneske er en overset faktor i arbejdet med at fremme sundhed
og lindre smerter. Information og kampagner om sundhed udstyrer os med en
intellektuel viden (hvilket er udmærket), men at få det hele integreret
i sanserne og personligt mærke nødvendigheden af at have en sådan
adfærd, er ikke prioriteret højt nok. Som eksempel kan nævnes
de mange mennesker, som gerne vil dyrke motion for at fremme deres velvære.
Det er et alment kendt princip, at lidelser i bevægeapparatet kan afhjælpes
ved at dyrke motion. Det er glimrende, men mange må give op fordi deres
smerter forværres ved motion. Det hænger sammen med en uhensigtsmæssig
brug, for det er ikke motionen - hvad vi gør, der er dårligt,
men hvordan det udføres. Man bliver ganske frustreret over ikke at
kunne slippe af med smerterne, livskvaliteten nedsættes, og det er ikke
ualmindeligt, at det fører til lange sygeperioder med både store
menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.
Alexanderteknik
Alexanderteknik er baseret på en række iagttagelser af australieren
F.M. Alexander, som for at få has på sine egne problemer med stemmen
satte sig for at finde ud af, hvorfor de blev ved med at vende tilbage. Det
bemærkelsesværdige med den historie er, at den løsning
Alexander fandt frem til fik konsekvenser for langt flere end ham selv. Iagttagelserne
viste sig nemlig at indeholde en række alment menneskelige principper
om vores generelle funktion. Derfor fandt han på at lære de principper
fra sig, som havde hjulpet ham selv, og de viste sig at have en yderst gavnlig
effekt på en lang række lidelser. Det er nu over 110 år
siden, og erfaringerne fra alle disse år taler deres helt egen sprog
om effekten af arbejdet med at flytte vaner fra det ubevidste til det bevidste
plan.
Historien om Lasse
En typisk historie er for eksempel "Lasse" som havde stærke
rygsmerter, der ikke ville gå væk, ej heller ved motion.
Han er en 40-årig tandlæge, der i årevis har dyrket styrketræning
to gange om ugen. Han var blevet undersøgt grundigt af både læge
og speciallæge og havde modtaget fysioterapeutisk behandling + mere
styrketræning under vejledning uden at der skete en bedring. Det er
vigtigt, at man undersøges for at udelukke sygdom, men "Lasse"
følte sig ikke rask, selvom han ikke var syg i målelig forstand.
Ved at kigge på "Lasse" s brug var der overensstemmelse mellem
hans brug og hans tilstand. "Lasse" havde ikke nok smidighed og
fleksibilitet i kroppen, og hans bevidsthed om sammenhængen mellem brug
og funktion var godt sløvet. Han brugte eksempelvis langt flere kræfter
end nødvendigt på bare at holde kroppen oppe, men det var han
ikke klar over, for sådan havde det været i årevis. Alt
dette på trods af "Lasses" gode motivation for at få
det bedre. Begyndelsen af undervisningsforløbet blev brugt til få
"Lasse" til at mærke de uhensigtsmæssige vaner og reaktioner,
og dernæst få dem erstattet med nye og bedre. Ved arbejdet med
alexander-principperne begyndte situationen at vende, så han nu bruger
musklerne mere økonomisk - han gør ganske enkelt mindre, men
opnår mere. Senere i forløbet blev "Lasses" sanser
så velfungerende og velkontrollerede, at han nu er smertefri, kan gå
på arbejde uden overdreven træthed og kan dyrke sin styrketræning
på en fornuftig måde.
Sansende sundhed
Først når der for alvor tages hul på området "menneskets
brug af sig selv" sker der et gennembrud i hver enkel af os og dermed
også samfundsmæssigt. Det er nødvendigt at fremme det sansende
menneske og den gode brug, så fokus flyttes fra hvad til hvordan for
at gøre brug af vores indbyggede og sunde ressourcer.