Kurser, foredrag og workshops for lærere, andre fagfolk og interesserede med emnerne:
Oplæg til lærermøder, gå hjem møder og workshops der giver dig fordybelse i emnet og inspiration til din daglige undervisning.
Få et tilbud til kursus/workshop henvendt til lige netop din målgruppe og dens behov med opkvalificerende viden og indhold.
Mit primære budskab er at være med til at oplyse fagfolk om denne gruppe børn. 5% af en årgang anses for at være højt begavede, hvilket betyder, at der i hver eneste skoleklasse landet over sidder et barn der har brug for andre faglige udfordringer end gennemsnittet. Det er dog endnu ikke et emne, der undervises i på seminariet.
I foråret 2010 deltog jeg i professionshøjskolens (UCC) pilotmodul om undervisning af børn med særlige forudsætninger. Der har jeg fået masser af teori og lejlighed til at dykke dybere ned i nogle af de emner, der er relevante for denne børnegruppe.
Min baggrund for at beskæftige mig med emnet var i første omgang min søn. Mange tegn i sol og måne har i bagklogskabens klare lys været så tydelige, at det i dag kan være mærkeligt, at det ikke bare var så enkelt. Min søn har på nogle punkter altid været anderledes, men jeg tænkte, at det nok bare var sådan, fordi jeg var hans mor! Ved skolestart viste der sig hurtigt så massive trivselsproblemer, og jeg begyndte at interessere mig for emnet. I første omgang ved at ringe til foreningen Gifted Children for at få en snak med en screener. Det blev et vigtigt inspirationspunkt. For første gang mødte jeg et menneske som uden tøven kunne sætte min søns karakteristika ind i et større perspektiv, og hun var ikke et sekund i tvivl om, at min søn var højt begavet. Det forstod jeg slet ikke det fulde omfang af, men mange ting i samtalen gav så meget mening, at jeg tænkte det var den rigtige retning. I første omgang fulgte jeg blot med på mail-forummet på Gifted Children. Det var som en sult, der ville have flere og flere kalorier. Mange af historierne kunne været skrevet om min søn uden at nogle havde mødt ham. Der var så mange sammenfaldende træk, og det var en kæmpe lettelse at møde andre i samme situation.
Link til artikel om børn med særlige forudsætningers univers
Senere i forløbet blev jeg selv screener og sidder nu på fjerde år ved telefonrådgivningen i Gifted Children. Det er en dyb tilfredsstillelse at være med til at udbrede og forankre de erfaringer og den viden, jeg har opbygget gennem de seneste år. Jeg har desuden siddet i en projektgruppe i Holbæk Kommune, der arrangerede to temadage for kommunens lærere og psykologer om børn med særlige forudsætninger. De indtil videre ca. 150 samtaler som screener på hver en times tid, mødet med andre børn og forældre og ikke mindst mødet med skolesystemet har klædt mig på til at have en få udvidet forældrerollen til at kunne omfatte faglig sparring, inspiration og refleksion om denne børnegruppes behov.
Flere oplysninger fås på www.giftedchildren.dk